Hvis du har undret dig over: Hvordan ser skimmelsvamp ud? Så kan du få svaret lige her. Svampen vises som en misfarvning i forskellige farver fra hvid og lys grå til gullige, rødlige, grønlige eller sorte nuancer. Svampen har ofte en muggen lugt.
Der findes forskellige former for skimmelsvampe, hvoraf nogle er ”gode”, nogle er ”normale”, mens andre er ”slemme”. Det er de slemme svampe, som du bør undgå, da disse ellers kan forårsage hoste, luftvejsirritationer, astma og allergiske reaktioner.
Hvordan fjerner man skimmelsvamp?
Skimmelsvampesporer findes alle steder, både i naturen og i bygninger. Derfor kan vi ikke forhindre sporer fra skimmelsvampe i at komme inden døre. Disse sporer kan dog kun overleve steder, hvor der er fugt til stede på grund af eksempelvis manglende ventilation.
De forskellige skimmelsvampearter har forskellige krav til fugt og materialer, og derfor er en korrekt artsbestemmelse vigtig. Vi kommer gerne ud til dig og foretager en professionel test.
Der findes forskellige måder, hvorpå du kan fjerne skimmelsvamp. Behandlingen afhænger af svampens type samt opgavens omfang. Dog kræves der ofte en grundig og omfattende afrensning med et professionelt middel.
Se også Laboratorium for Indeklima.