Laboratorium for Indeklima

​Det er meget vigtigt – gennem mikroskopering – at få artsbestemt skimmelsvampene for derigennem at kunne vurdere sundhedsrisikoen. Nogle skimmelsvampe producerer giftige stoffer – mycotoxiner – der optages i sporerne og i de bygningsmaterialer, de vokser på. Ved indånding af større mængder sporer kan mycotoxiner frigives i lungerne og medføre helbredsmæssige gener.

Fra et behandlingsmæssigt synspunkt skal det klarlægges, om et angreb skyldes forurening, konstruktionsbetingede skader, en skadesbegivenhed eller uhensigtsmæssige boligvaner.

check Inspektion​

check Test

check Prøvning

check Certificering

Skimmelsvamp – oversigt over analysemetoder

Ved undersøgelse af skimmelsvampe i bygninger anvendes forskellige metoder, der hver især har nogle kvaliteter og nogle begrænsninger. Derfor har Kiwa Bygningsanalyse udarbejdet denne kortfattede oversigt over de analysemetoder, der anvendes på markedet.

Skimmelsvampe i indeklimaet kan inddeles i to overordnede grupper:

  • Luftbårne/støvbårne skimmelsvampe, som typisk er forekommende i almindelig inde- og udeluft/husstøv, der kan tilskrives den naturligt forekommende skimmelsvampeflora i vores omgivelser.
  • Fugtskadeskimmelsvampe, som kun forekommer i større/atypiske mængder, så­fremt en bygningskonstruktion er eller har været opfugtet.

Materialer til prøveudtagning

  • Kontaktaftryksplader – sterile plastskåle med dyrkningsmedium (V8-agar)
  • Tapeaftryk – ark med speciel tape til undersøgelse af skimmelsvampe på overflader
  • Mycometertest – steril vatpind og væske til prøveudtagning
  • DNA-test – steril vatpind og væske til prøveudtagning

Undersøgelsesmetoder

Undersøgelse af mistænkte vækstområder/misfarvede områder

Der udtages kontaktaftryk ved at låget tages af pladen, og vækstmediet trykkes én gang mod det mistænkte vækstområde. Kontakaftrykspladen henstilles 4-6 dage ved stuetemperatur. Den fremkomne vækst analyseres ved mikroskopi.

Derudover udtages et supplerende tapeaftryk, som udtages ved at overføre eventuel vækst fra materialet til tapen. Tapeaftryk undersøges ved mikroskopi, hvormed det er muligt at afgøre, om der er vækst af skimmel­svampe på den undersøgte overflade.

Der kan eventuelt udtages materialeprøver, som på laboratoriet undersøges ved mikroskopi, hvormed det er muligt at afgøre, om der er vækst af skimmelsvampe på materiale­overfladen. Eventuel vækst overføres til V8-dyrkningsmedier.

Undersøgelse af overfladekontaminering

Kontaktaftryksplader kan anvendes til at undersøge overflader for forurening med skimmelsvampesporer i forbin­delse med skimmelsvampeproblemer i indekli­maet i bygninger.

Der sker med tiden aflejring af skimmelsvampesporer på vandrette overflader, og ved at sammenholde sporeforekomsterne i støvet med eventuelle vækstområder kan forureningen af støvet vurderes.

Støvets indhold af spiringsdygtige skimmelsvampesporer undersøges ved hjælp af kontaktaftryk.

Pladen med dyrkningsmedie trykkes mod en vandret overflade med ca. 1 uges gammelt støv.

Pladen med dyrkningsmedie analyseres efter 4-6 dages inkubation ved stuetemperatur. Den fremkomne vækst analyseres ved mikroskopi.

Luftprøver

Luftens indhold af skimmelsvampesporer undersøges ved opsamling af luftbåret støv på kimtalsskåle med dyrkningsmedium (V8-agar). Opsamlingen foretages med en BC100 Biocollector med opsamling af 100 l/min. i 0,5-2,0 minutter af­hængig af det forventelige niveau.

For sammenligning med den aktuelle forekomst af skimmelsvampesporer i udeluften skal der samtidig opsamles en referenceprøve udendørs.

Pladerne med dyrkningsmedie henstilles 4-6 dage ved stuetemperatur. Den fremkomne vækst tælles og identificeres ved mikroskopi.

Kvalitetssikring – Tapeaftryk på sanerede vækstområder

I forbindelse med kvalitetssikring af skimmelsvampesanering er det muligt at afgøre, om den konstaterede skim­melsvampevækst er fjernet med tilfredsstillende effekt. Tapeaftryk kan ikke anvendes til at undersøge, om rengøring for sporestøv på overflader har været tilfredsstillende.

Kvalitetssikring – Kontaktaftryk på sanerede vækstområder

Kontaktaftryksplader kan anvendes til at undersøge om man efter en skimmelsvampesanering har efterladt overfladerne med et typisk og forventeligt niveau af skimmelsvampe.

Der udtages kontaktaftryk ved at låget tages af pladen, og vækstmediet trykkes én gang mod det afrensede område.

Pladerne med dyrkningsmedie henstilles 4-6 dage ved stuetemperatur. Den fremkomne vækst analyseres ved mikroskopi.

Kvalitetssikring - Kontaktaftryk på rengjorte overflader

Kontaktaftryk kan på tætte, relativt glatte materialer bruges til at afsløre, om der ved skimmelsvampesanering er sket forurening med spiringsdygtige skimmelsvampesporer og my­celiedele.

Der udtages kontaktaftryk ved at låget tages af pladen, og vækstmediet trykkes én gang mod det rengjorte område.

Pladerne med dyrkningsmedie henstilles 4-6 dage ved stuetemperatur. Den fremkomne vækst analyseres ved mikroskopi, og det vurderes, om der efter rengøring er opnået et typisk og forventeligt niveau af skimmelsvampe på materialeoverfladerne.

Mycometermetoden

Mycometermetoden bruges som supplement til ovennævnte kontaktaftryksplader og tapeaftryk ved undersøgelse af vækstområder. Metoden giver en meget hurtig indikation af, om der er aktiv vækst eller ej.

Overfladen svabes med en vatpind, som derefter analyseres på stedet. Målingen er et udtryk for mængden af skimmelsvampespecifikke enzymer, og resultatet angives som ingen, moderat eller kraftig vækst.

Resultaterne skelner ikke mellem forskellige skimmelsvampearter.

Metoden har sin berettigelse som en hurtig indikation og ikke mindst som løbende kvalitetstjek af afrensning af overflader, hvor der har været skimmelsvampevækst. Som kvalitetstjek kan Mycometermetoden dog ikke stå alene, da den ikke viser, om hyfer og sporer er renset i bund på en given overflade, men kun om der fortsat er aktiv vækst på overfladen.

Fordelen ved metoden er, at man får en lynhurtig indikation på, om der er aktiv vækst eller ej. Begrænsningen er, at man kun får indikation på, om der er aktiv vækst eller ej, men ingen viden om art og omfang.

Ulemper ved metoden er, at den ikke egner sig til indikationsundersøgelser eller kontrol af rengøring.

DNA-test 

Skimmelsvampeforekomster kan spores via deres DNA-aftryk ved qPCR-metoden, hvor en støvprøve udtaget på en steril vatpind, opløses og oprenses, hvorefter sammensætningen af de 20 hyppigst forekommende skimmelsvampe udlæses.

Metoden er god ved indikationsundersøgelser, hvor man har behov for at vide, om der er et problem med skimmelsvampe eller ej. Ved skjulte skimmelsvamp forekomster, f.eks. bag forsatsvægge eller under gulve, vil støvet ofte afsløre skimmelsvampeproblemerne alligevel. Svartiden er kort, da prøven ikke skal dyrkes, ligesom prøveudtagningen er enkel og let kan foretages uden særlig uddannelse. Opbevaringen af den sterile vatpind i hylster kræver ingen særlige forholdsregler, såsom temperatur, ligesom prøvens validitet bevares i årevis.

Vi benytter DNA-metoden i sammenhæng med vores øvrige undersøgelser, idet vi har erfaret, at de forskellige undersøgelsesmetoder understøtter hinanden meget godt og giver et mere nuanceret billede, end de enkelte undersøgelsesmetoder kan gøre alene.

Kiwa: Vi skaber tillid​

​​Kiwa Inspecta har den viden og de ressourcer, der skal til for at levere den bedst mulige løsning samlet fra én og samme leverandør.

Kiwa Inspecta A/S

Kontakt os

Tlf.: 70 22 97 70

E-mail: dk.info@kiwa.com

CVR: 29311889